1. Rotor: Den fungerer som motorens effektudgangskomponent og kan designes med enten en indre-rotor eller en ydre-rotorstruktur. Den ydre-rotortype forbindes direkte med hjulet og roterer med det, hvorimod den indre-rotortype kræver en reduktionsmekanisme for at konvertere høj-rotation til lav-hastighed, høj-drejningsmomentbevægelse, der er egnet til at drive hjulet.
2. Stator: Fastgjort i hjulhuset, den består af tre-fase- eller fler-faseviklinger-lavet af lagdelt emaljeret tråd-indlejret i slidserne i en magnetisk kerne med lavt-tab; drevet af vekselstrøm fra en inverter genererer den et roterende magnetfelt.
3. Reduktionsmekanisme: Indre-rotor i-hjulsmotorer kan være udstyret med reduktionsmekanismer, såsom planetgear eller snekkegear, for at sikre effektiv overførsel af drejningsmoment fra høj-motoren til hjulet.
4. Kølesystem: Anvender luft-, væske- eller hybridkølemetoder til at opretholde stabile motortemperaturer under kontinuerlig drift, hvilket forhindrer ydeevneforringelse eller skade forårsaget af overophedning.
5. Lejesystem: Lejer med høj-præcision og høj-belastning-kapacitet understøtter den relative bevægelse mellem rotorakslen og statoren, hvilket sikrer jævn drift og minimerer friktionstab.
6. Elektriske forbindelser og controllerintegration: Efter at have modtaget jævnstrøm fra køretøjets batteri, bruger motoren en controller til at konvertere den til kontrollerbar vekselstrøm, justere spænding, frekvens og fase for at regulere motorhastighed og drejningsmoment.
7. Sensorer og kommunikationsmoduler: Moderne-hjulsmotorer er udstyret med enheder såsom hastighedssensorer, temperatursensorer og endda gyroskoper til at overvåge motorstatus i realtid-og overføre data til køretøjets kontrolsystem, hvilket muliggør præcis strømfordeling og fejldiagnose.
8. Hjulnavhus og bremsekomponenter: Hjulmotoren skal være kompatibel med eksisterende fælg- og dækenheder og integreres med bremsesystemet; nogle designs inkorporerer bremseskiver eller tromlebremser direkte i motorens interne eller eksterne struktur.